
Opstilling af målsætninger og initiativer
Data skaber fundamentet for forandring. I denne fase guides I til at opstille målsætninger og udvikle initiativer, som sikrer den forandring og værdiskabelse.
Med et datadrevet udgangspunkt kan I opstille målsætninger, der tager afsæt i jeres egen kontekst, og udvikle initiativer, der retter sig mod de områder, hvor I ser et potentiale for forbedring.
I denne femte fase arbejder I videre med de datapunkter, I har udvalgt, og omsætter dem til konkrete mål og initiativer.
For at skabe en meningsfuld og strategisk udvikling er det vigtigt at opstille mål, som er tydelige og mulige at følge op på. Her kan SMART-modellen være et nyttigt redskab.

I SMART-goal-tankegangen skal et godt mål opfylde følgende fem kriterier:
1. Specifikt
Målet skal være tydeligt afgrænset og defineret
2. Målbart
Det skal kunne dokumenteres, at målet er nået
3. Aktuelt/opnåeligt
Målet skal være relevant for jeres virksomhed
4. Realiserbart
Målet skal være realistisk
5. Tidsbaseret
Der skal være en tidsfrist for målets opfyldelse
Efter opstilling af målsætninger, er det næste skridt at udtænke eller udvælge et initiativ, der kan hjælpe med at nå målet.
Overvej gerne her, om I allerede har erfaringer eller tiltag på andre områder, som kan være relevante at lade sig inspirere af.
Initiativer kan se ud på mange måder, og det, der virker hos jer, behøver ikke nødvendigvis være det samme som på andre arbejdspladser. Det vigtigste er, at initiativet passer til jeres kontekst og understøtter den forandring, I ønsker at skabe.
Vi har her samlet en række eksempler fra virksomheder på målsætninger, initiativer og processer, der har til formål at styrke forskellige dele af virksomhedernes sociale bæredygtighed.
Opstilling af målsætninger og initiativer
Nedenfor kan I læse, hvordan Virksomhed 1 og Virksomhed 2 har arbejdet med at opstille målsætninger og iværksat initiativer.
