Spring til hovedindhold

Når social bæredygtighed ikke hedder ESG

En analyse af eksisterende praksis, barrierer og behov på tværs af organisationstyper

19. august 2026

Denne analyse er udarbejdet af Tænketanken EQUALIS og Dansk Industri med støtte fra Tietgenfonden.

Analysen undersøger, hvordan social bæredygtighed forstås, organiseres og omsættes i praksis i offentlige og samfundsrettede organisationer, som ikke er underlagt de samme ESG-rapporteringskrav og markedslogikker som private virksomheder. Med afsæt i 15 kvalitative interviews med kommuner, universiteter, NGO’er samt arbejdsmarkeds- og interesseorganisationer belyser analysen organisationernes eksisterende praksis, motivationer og centrale barrierer.

Analysen viser, at organisationerne allerede arbejder med mange af de forhold, der knytter sig til social bæredygtighed, blandt andet arbejdsmiljø, trivsel, tiltrækning og tilknytning samt diversitet og inklusion. Social bæredygtighed bruges dog sjældent som et direkte begreb, og arbejdet er ofte spredt på tværs af funktioner, processer og faglige områder. Den centrale udfordring er derfor ikke nødvendigvis at sætte mere i gang, men at skabe overblik og sammenhæng i det eksisterende arbejde gennem tydeligere prioritering, stærkere forankring og mere systematisk brug af data og viden.


 

Læs analysen