Strategisk barselshåndtering bør udgøre et centralt element i virksomheders forretningsstrategi – både nu og i fremtiden.
Barslen er ikke blot en skelsættende periode i den barslendes liv. Barsel, og strategisk håndtering af barsel fra virksomhedernes side, er essentielt for både rekruttering, trivsel og lige muligheder for karriereudvikling.

I EQUALIS beskæftiger vi os med barsel som en forudsætning for fremtidens arbejdsmarked, og vi har i en årrække opbygget ny viden om emnet i en dansk kontekst, set både fra virksomheders og barslendes perspektiv. Vi er opdaterede på den nyeste forskning, retningslinjer og regulativer, som vi bruger aktivt i vores arbejde med Barselsalliancen og i dialoger med virksomheder, fagforeninger og erhvervslivsorganisationer.
På kurset vil du bl.a.:
Kurset er for dig, der arbejder med rekruttering, tilknytning, trivsel og ledelse. Det kan være, at du
Du kan være både offentligt- og privatansat og arbejde i en interesseorganisation, embedsværket, en virksomhed, eller fondsverdenen. I tilrettelæggelsen af undervisningen tages der højde for stillingsbetegnelser, og vi bestræber os på at understøtte relevante netværksmuligheder deltagerne imellem.
Undervisningen forestås af bl.a. forskere, eksperter og virksomhedsrepræsentanter.
Masterclassen forløber over tre undervisningsgange. Mellem hvert modul får du konkrete værktøjer til at arbejde med udviklingen af den strategiske barselshåndtering i netop jeres virksomhed.
Det er bygget op omkring tre tematikker:
Deltagelse i masterklassen koster 14.900 kr. ekskl. moms pr. person. Prisen inkluderer tre undervisningsdage, 30 minutters feedback efter sidste undervisning, materialer og forplejning.
Er du ansat i én af EQUALIS' partnervirksomheder kan du få 15% rabat på deltagerprisen. Angiv, at du er partner i tilmeldingen, så bliver rabatten automatisk lagt på din faktura.
Kurset afholdes i København i Tænketanken EQUALIS' lokaler på Vesterbro: Vester Farimagsgade 19, 1606 København K. Undervisningsdagene ligger på følgende datoer:
For spørgsmål og yderligere information kan du rette henvendelse til programchef, Vibeke Boeskov på vibeke@equalis.dk.
Hvordan kan I som virksomhed understøtte rekruttering, lige muligheder, tilknytning og trivsel gennem strategisk barselshåndtering? Det kan du blive klogere på i denne masterclass.


Philip Rosenbaum er adjunkt ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School (CBS). Philips primære forskningsområder inkluderer arbejdsmarkedet, ulighed mellem køn og ledelse. Herunder har Philip særligt fokus på hvordan forældreskab, køn og institutioner påvirker ens økonomiske adfærd og dermed ens muligheder og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Philips forskning fokuserer på at udstyre beslutningstagere, organisationer og samfundet med viden om, hvordan en retfærdig barselslovgivning kan se ud, og hvordan uligheder knyttet til køn og familiestrukturer kan reduceres.

Gine Maltha Kampmann er administrerende direktør for Tænketanken EQUALIS, der gennem viden og partnerskaber arbejder for et innovativt, konkurrencedygtigt og udviklende arbejdsmarked, hvor alle får mulighed for at bruge deres talent.
Med erfaring som leder i konsulentbranchen og industrien, forsøger hun særligt at skubbe til et mere inkluderende erhvervsliv, hvor alt talent bliver bragt i spil.
Hun er derudover udpeget som dansk ekspert i EUs strategiske rådgivningsforum for ligestilling, bestyrelsesmedlem i Institut for Menneskerettigheder og rådgiver som advisory board medlem en række start-ups.

Vibeke Boeskov er programchef hos Tænketanken EQUALIS, der gennem viden og partnerskaber arbejder for et innovativt, konkurrencedygtigt og udviklende arbejdsmarked, hvor alle får mulighed for at bruge deres talent.
Som erfaren projektleder og ekspert i kvalitative design, dataindsamling og analyse udarbejder og driver Vibeke EQUALIS’ analytiske arbejde. Vibeke er uddannet antropolog og har fra sin tid som konsulent og i EQUALIS mange års erfaring med at benytte ovenstående kompetencer i forskellige undersøgelser og analyser om bl.a. virksomheders håndtering af barsel og barselsvilkår i forskellige brancher.

Nina Smith er professor ved Aarhus Universiet og Danmarks første kvindelige vismand i Det Økonomiske Råd (1995-1998).
Som professor har Nina siddet med i en række kommissioner, herunder som formand for Reformkommissionen og Dagpengekommissionen. Hun har derudover været medlem af Socialkommissionen, Forskningskommissionen, Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet.
I sin forskning beskæftiger Nina sig især med arbejdsmarkedsøkonomi, uddannelsesøkonomi og kvinder i topledelse.